Nordic Entertainment Group (NENT Group)

Reach for Change søger praktikant til Program og Kommunikation

Reach for Change, Danmark er den danske afdeling af den internationale non-profit organisation Reach for Change, som opererer i 15 lande på 3 kontinenter. Vi udvælger og støtter sociale iværksættere - som vi kalder for Change Leaders - og i samarbejde med dem,  har vi siden vores start i 2010 støttet og forbedret over 2 millioner børn og unges liv. Change Leaders er ekstraordinære personer, der har et brændende ønske om at støtte børn og unges rettigheder via en innovativ løsning. Gennem vores Accelerator og Inkubator tilbyder vi blandt andet hjælp til forretningsudvikling og mulig økonomisk støtte. Læs mere om os, vores arbejde og Change Leaders her: denmark.reachforchange.org/da/

Hvad kan vi tilbyde?

Et spændende og lærerigt praktikophold, hvor du bliver en del af et internationalt, dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. I løbet af din praktikperiode vil du opnå indsigt og viden om non-profit sektoren såvel som erhvervslivet – og fordelene ved at kombinere de to. Du vil få muligheden for at støtte en masse inspirerende, innovative og idérige personer, der har drivkraften til at gøre en forskel for børn og unge i hele verden. Herigennem vil du også få praktisk erfaring med impactskabelse og forretningsudvikling. Med den fornødne støtte, vil du få mulighed for at tage ejerskab for dine egne projekter, og dermed gå herfra med praktisk erfaring indenfor projektledelse og lederskab. En typisk arbejdsdag er mellem 9 og 16, men arbejdstiderne er fleksible. Hver anden uge vil du have et fast check-in med din kontaktperson, hvor dine arbejdsopgaver og udvikling gennemgås.

Som praktikant hos os vil du tage aktiv del i det daglige arbejde i organisationen. Du vil blandt andet skulle være med til at udvikle den interne og eksterne kommunikationsplan og varetage skriveopgaver som f.eks. pressemeddelelser, content til sociale medier, præsentationer og nyhedsbreve. Du vil herudover skulle hjælpe med koordineringen i forbindelse med planlægning og eksekvering af forskellige workshops. Samtidig vil du få mulighed for at kombinere dit arbejde med forskellige projekter og varierende opgaver, som eksempelvis kvalitativ og kvantitativ dataindsamling, research, analyse, surveys og formidling, altid med sparring fra os. Du vil derfor få god mulighed for at anvende metoder og teorier som din uddannelse bygger på, samtidig med at du kan drage nytte af tidligere erfaringer og bidrage med din viden, dine ideer og personlige kompetencer.

Hvem er du?

Passioneret: Drives af at forbedre verden for børn og socialt iværksætteri.

Modig: Nyder ‘at smøge ærmerne op’, tage initiativ og have forskellige projekter at jonglere med på samme tid.

Pragmatisk: Være i stand til at tænke strategisk og arbejde selvstændigt. Kvaliteten af dit arbejde er vigtigt for dig og du har en problemløsende tankegang.

Studerende: Du er under uddannelse (Bachelor eller Kandidat). Da stillingen er ulønnet stilling, er det vigtigt for os at du modtager midler fra en tredjepart (SU, Erasmus+ eller andre indtægtskilder).

Dygtig til engelsk: Det sprog vi bruger til det meste af vores interne kommunikation.

 

Der er tale om en praktikperiode på fuldtid på 3 - 6 måneder med start august/september 2019 - december 2019.

Lyder det som noget for dig, så send os din ansøgning og dit CV. Ansøgningsfristen er d. 19. maj, men vi ser løbende ansøgninger igennem.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Del på:

Referencenummer:

807626485

Region:

  • Region Hovedstaden

Ansøgningsfrist:

19-05-2019

Tiltrædelse:

August/September

Arbejdssted:

København

Yderligere oplysninger fås hos:

Kristina Lund:

Mobil: 26 33 52 01

Kontoradresse:

Strandlodsvej 30 2300 København S.